Beschreibung
Kapellanen og Heksen i Maribo 1686
Dette spændende Sidewalk Mystery-spil, foregår i det historiske Maribo i en tid præget af mistro og hekseforfølgelse.
Som Kongens særlige udsendinge skal I undersøge anklagerne mod den unge tjenestepige Caroline Møller, som Kapellan Sigmund Glad beskylder for at være en heks.
Indbyggerne i Maribo er rystet af frygt og forargelse over, at der tilsyneladende har befundet sig en heks så tæt på kirkens magt i byen.
Danmarks konge Christian 5. ønsker landet renset for hekse, og Caroline står nu i fare for at blive brændt på bålet på det store torv i byen.
I skal efterforske og samle beviser for at afgøre, om Caroline er skyldig i at være en heks, eller om hun er uskyldig og offer for omstændighederne. I må derfor dykke ned i byens intriger, tale med vidner og løse gåder for at afdække sandheden.
Spillet begynder ved det imponerende tårn på Maribo Domkirke og udfolder sig gennem de brostensbelagte gader i byen, hvor fortiden og dens hemmeligheder lurer i skyggerne.
Jeres mission starter ved tårnet på:
Maribo Domkirke
Klostergade 33
4930 Maribo



