Beschreibung
Skagensmaleren Ninus Simonsen er i går lørdag d. 10. Juli 1909 fundet død i sit atelier i en pøl af blod, fråde og opkast af vennen Michael Ancher.
Atelieret var aflåst indefra, men de indledende undersøgelser tyder på, at der kan være tale om en forbrydelse, idet Ninus blev fundet et sår fra et kraftigt slag i baghovedet.
Ifølge Ancher, forlod Ninus’ ægtefælle, Pauline Simonsen og hushjælpen frøken Klara Skagen i fredags, og der arbejdes på at finde frem til dem.
I er udsendt som efterforskningsenhed fra Frederikshavns Politidistrikt, og da I ankommer med morgentoget til Skagen Station, bliver I mødt af landbetjent Sofus Madsen.
Madsen udgør, under normale omstændigheder, den samlede politistyrke for Skagens ca. 3000 faste indbyggere, og sikre lov og orden fra politikontoret i en sidebygning til privatboligen over for tinghuset.
Heldigvis er alvorlige forbrydelser meget sjældne her i byen, for det er en offentlig hemmelighed, at Madsen befinder han sig bedst på sofaen inde i privaten. Såvel indenfor som udenfor etaten, kendes han derfor bedst under navnet Sofa Madsen.
Men hvordan kunne Ninus blive dræbt i sit atelier når døren var låst indefra, og hvem slog ham ihjel?
Træd ind i historien der udspiller sig i en tid, hvor Skagens kunstnerkoloni kæmper for at holde sammen, trods kunstnerisk uenighed, utroskab, intriger og død.
Saml dit bedste efterforskningshold, og løs gåden om mordet i det låste rum.
Spillet starter ved
Skagen Station
Sankt Laurentii Vej 22
9990 Skagen




